Vinterkrigen
Navnet er blevet hæftet på vinteren 1978-1979. To kraftige snestorme ramte bl.a. Lolland-Faster. Den første storm indtraf ved årsskiftet. Snevejret begyndte den 28. december 1978 og varede i fire dage indtil vejret pludseligt stilnede af kort efter kl. 1 om natten d. 1. januar. Nytårsmorgen vågnede man op til stille vejr og solskin, men også til et samfund, der var afspærret fra omverdenen. Senere i begyndelsen af februar fulgte en ny storm, og sneen lå mange steder til langt ind i marts måned og nogle steder endda i april.
Snestormen opstod fordi varme luftmasser fra sydvest mødte arktisk kold luft fra nord. De store temperaturforskelle mellem høj- og lavtryk udløste på kort tid en dyne af sne især i de sydlige dele af Danmark, i Nordtyskland, Nederlandene samt i Skåne i det sydlige Sverige. I hele tidsrummet var der konstant kuling eller stormende kuling, der nytårsaften endda nåede stormstyrke med 26 meter per sekund. Stormen skabte trafikkaos i store dele af landet. Mere end 1.000 biler var kørt fast i eller strandede i snedriver. På Lolland-Falster var der snedriver på op til 4-5 meters højde. Enkelte steder var snemængderne så voldsomme, at bygninger nærmest blev begravet i sne. Selv hærens bæltekøretøjer, som skulle redde syge og gravide, havde problemer med de store snemængder.
Stormfloden oktober 2023
Stormfloden påvirkede hele den vestlige Østersø med tilstødende farvande, Storebælt, Lillebælt og Øresund. I Nysted og omegn gik det mest ud over havnene i Nysted, Høvænge og Handermelle, mens Stubberup og Sandager slap med mindre skader. Paradisruten på kanten af Østersøen øst for Nysted blev også delvist ødelagt.
Højtryk mod lavtryk giver voldsom vind
Det ekstreme vejr havde en særlig forhistorie. En vedholdende vestenvind lagde nemlig kimen til det voldsomme vejr, ved at presse ekstra vand ind i Østersøen.
Derefter bød fordelingen af et stort højtryk over Nordskandinavien og et dybt lavtryk mellem Portugal og De Britiske Øer på en kraftig østenvind over flere dage. Her blev vandet i Østersøen skubbet tilbage mod vest, hvilket ofte ender med en sammenstuvning af vandet, idet det kun langsomt kan passere gennem Lillebælt, Storebælt og Øresund.
Da vinden tog til fredag og nærmede sig storm, kulminerede det hele med ekstremt høj vandstand i den vestlige del af Østersøen. Vinden nåede storm et par steder i landet. Højeste vindhastighed blev målt ved Kegnæs fyr på Als. Kegnæs Fyr står meget udsat, et stykke over havets overflade. Af den grund indskriver blæsevejret sig som et regionalt klasse 1 blæsevejr.
