I "gamle dage" lå bygninger i mange byer og landsbyer tæt på hinanden og de fleste havde ståtag. Derfor var brand i ét hus en trussel mod alle i byen, og det var nødvendigt med fælles indsats i tilfælde af ildløs.

I nogle købstæder havde man i perioder nattevægtere, der bl.a. holdt øje med eventuelle brande i løbet af natten. Hvis der opstod ild, blev alle mænd alarmeret og skulle møde og hjælpe. I landsbyerne blev der blæst i byhornet og kaldt til hjælp. I arkivets skrift fra 2023 findes en fortælling om brandvæsenet i Nysted by.

I løbet af 1700-tallet blev det almindeligt at tegne en brandforsikring på sit hus, og snart blev det obligatorisk at være forsikret, hvis men lånte penge med sikkerhed i sit hus.

Kjøbenhavns Brandforsikring, blev stiftet i 1731 som en konsekvens af, at flere storbybrande havde hærget. Ved Københavns brand den 22.-23. oktober 1728 brændte således to tredjedele af byen. I 1761 blev Købstædernes almindelige Brandforsikring stiftet og i 1792 Landbygningernes alm. Brandforsikring.

Mange af de gamle regnskabsprotokoller findes endnu, og deri kan man som regel læse, hvem der ejede husene i de forskellige perioder.

• Ø241: Billeder fra et par brande, henholdsvis i Tågense, Øllebøllevej og en bilbrand.
• Ø556: I 1985 fik brandvæsenet lov til at afbrænde Skansevej 32 i Nysted som en øvelse.
• Ø860: Billeder af forskellige biler m.m., som har været stationeret her
• Ø861: Arbejdet som brandmand er sjældent et fuldtidsjob. Vi er afhængige af frivillige.
• Ø862: Brandstationen har i mange år ligget på Skansevej 13, og herfra kører man ud til brande på hele Sydøstlolland.
• Desuden har vi som sagt skrevet en længere historie i årsskriftet fra 2023